Michelle Borg

Owner | Creative Director

 
Jeg startede min karriere i 2001 hos Flemming Ginsborg. Her blev min store passion for frisørfaget født, og ønsket om at fuldende kundernes forvandling ledte mig til at tage uddannelsen som makeup-artist. I 2007 valgte jeg at prøve kræfter som frisør og barber på et eksklusivt krydstogtskib, hvilket gav mig stor indsigt i mange kultures former og stilarter. 
 
Efter hjemkomsten blev jeg ansat som freelancer inden for film og tv - blandt andet på TV2News – sideløbende med at jeg arbejdede som frisør og makeup-artist for den meget anerkendte frisørsalon Monsoon, opstartet af Doddy og Søren Hedegaard. 
 
Efter 2 1/2 gode år forlod jeg Monsoon for at tage min karriere til næste niveau og blev bestyrer hos Dennis Knudsen. I tiden hos Dennis Knudsen har jeg dygtiggjort mig indenfor både klipning, farve, håropsætning og makeup, og jeg har deltaget og stået for mange shows og makeovers. 
 
Min passion for - og evne til - at skabe harmoni mellem personlighed, ansigtsform og hårets struktur, har ledt til en karriere, hvor mit kvalitetskrav er højt for alle mine kunder. Hvad end det er de kendte eller kongelige i stolen - eller andre kvalitetsbeviste kunder.